Fraxel Laser

Kun en del af huden behandles ved hver behandling. Således er den meget skånsom, da det yderste hudlag er intakt og uden sår.

Hvad er FRAXEL laser?

FRAXEL Laser er det, man kalder en non-ablativ fraktioneret laser.

Det betyder, at kun en del af huden behandles, ved hver behandling. Således er den meget skånsom, da det yderste hudlag er intakt og uden sår.

Fordelen er, at ophelingen er hurtig. Bagsiden er, at der skal flere behandlinger til at skabe et resultat.

Hvordan virker det?

Hudens egen genopbygning stimuleres ved, at laseren laver kontrollerede mikroskopiske kanaler i huden. Skaderne er kun punktvise, og derfor omgives de af intakt hud, der hjælper til hurtig heling. Kroppen danner derved ny frisk hud. Effekten er cellefornyelse, formindskelse af hudporer, og huden ses strammere og forynget. Kollagen og bindevæv bliver stimuleret til nydannelse.

FRAXEL kan også meget effektivt bruges til at mindske og forbedre operationsar og ar efter akne.

Den kan også bruges forud for en operation, da den forbedrer bindevævet og derved kan hjælpe din hud til pænere heling efter operation.

Hvornår indtræder effekten, og hvor længe holder den?

Vi anbefaler 3 til 5 behandlinger med ca. 4 ugers mellemrum.

Mørkere hudtyper kan have brug for flere.

Effekten bliver bedre efter hver behandling, og du kan også stoppe efter en enkelt eller 2 behandlinger, hvis du er tilfreds.

Resultatet er ikke permanent, da skaden i hudens hukommelse allerede er sket. Men en enkelt vedligeholdende behandling årligt burde være nok til at vedligeholde dit resultat.

Hvad kan behandles med FRAXEL?




  • Operationsar
  • Ar
  • Ar efter akne
  • Fine linjer og creppet hud
  • Creppet hud over knæ
  • Solskader
  • Forstørrede porer
  • Fine linjer under og omkring øjne
  • Milde til moderate linjer omkring munden


Og så er behandlingen fantastisk til at skabe og vedligeholde en spændstig og ungdommelig hud.

Vi tilbyder FRAXEL Laser til lasersæson i efteråret 2021 

Inden første behandling skal du til en konsultation/forundersøgelse. Her vil vi snakke om:

  • Dine ønsker og hvordan det bedst mulige resultat kan skabes
  • Vi vil informere dig om bivirkninger til behandlingen
  • Hvad du præcis kan forvente dig af behandlingen
  • Hvornår du vil få brug for næste behandling og pris

Kort sagt vil du blive klædt på til at træffe en beslutning, om hvorvidt det er noget for dig. Efter endt konsultation er der mulighed for at få behandling med FRAXEL. Dog først tidligst 48 timer efter.

Du skal møde til behandling fri for make-up i det hudområde, der skal behandles.

Du tilbydes lokalbedøvende creme. Hvis du ønsker dette, skal du møde op en time før. Du kan også tage et gram panodil en halv time før.

Du bør IKKE solbade, tage solarium eller bruge selvbruner 1 måned inden behandlingen.

Ellers er der ikke noget, du skal forberede inden behandlingen.

Der vil blive taget før-billeder af dig.

Hvis du har rødme i ansigtet, kan vi med fordel behandle dig med IPL, forud for din FRAXEL-behandling. Dette vil optimere resultatet. Vi vil ved forundersøgelsen rådgive og vejlede dig i, hvad den optimale behandlingsplan er for dig.

Under behandlingen vil du føle en varme. Det prikker og stikker i huden.

Der vil blive behandlet med 3-4 passager, alt efter hvor du behandles, og hvad du kan tåle.

Behandlingen tager alt fra et kvarter til en time, afhængig af hvor stort et område, du ønsker behandlet.

Du kan ikke se resultatet af behandlingen med det samme. Først efter ca. 4 uger vil du kunne måle effekten af den behandling, du fik.

Huden vil være rød og varm. Enkelte oplever også lidt hævelse.

I nogle tilfælde er hævelsen mere udtalt og kan vare i 2-4 dage. Især området under øjnene har tendens til at hæve mere.

Der er ikke behov for sygemelding - du kan sagtens gå tilbage på arbejde lige efter behandlingen.

Efter nogle dage vil huden føles ru og tør. Måske er der også “små bumser”.

Det er helt normalt og en del af helingsprocessen.

Brug helst ikke virksomme produkter i de efterfølgende uger. Huden har brug for ro. Brug kun en mild rens og tilfør en masse fugt i helingsperioden. Vi anbefaler en decideret efterbehandlingscreme, som er skræddersyet til at hjælpe din heling. Den kan du købe i klinikken. Ønsker du selv at finde en, vil vi altid gerne vejlede dig i, hvad du skal lede efter.

Endvidere er det meget vigtigt, at du i minimum en måned efter bruger en solcreme med mindst SPF 30. I forår/sommerperioden skal du bruge SPF 50.

Make-up må du gerne bruge med det samme.

Du vil blive tilbudt en kontroltid efter ca. 1 måned.

Der vil ved kontrollen blive taget efter-billeder af dig.

  • Du har udbrud af herpes, sår eller eksem i områderne, du ønsker behandlet.
  • Du er syg, har store bumser eller har visse tilfælde af hudsygdom.
  • Du tidligere er behandlet med permanent filler
  • Du er gravid eller ammende
  • Du har epilepsi
  • Du indenfor 3 uger har fået ikke-permanent filler

De fleste bivirkninger er som regel milde og forbigående, som rødme og hævelse. Det vil fortage sig i løbet af 2-4 dage.

Huden kan også føles lidt øm.

I meget sjældne tilfælde kan der i de efterfølgende måneder ses forbigående små bitte prikker i huden og misfarvning svarende til indskudsstedet af laseren. Yderst sjældent kan der komme ar.

Ved tegn på komplikationer eller ved spørgsmål kontaktes sygeplejerske Nina Grefstad Olesen på tlf. 22450538

Fraxel laser
FRAXEL kan også meget effektivt bruges til at mindske og forbedre operationsar og ar efter akne. Den kan også bruges forud for en operation, da den forbedrer bindevævet og derved kan hjælpe din hud til pænere heling efter operation.
Se alle behandlinger
Lad os snakke om dine drømme
Book en konsulation