YAG - Laser

Med alderen oplever de fleste at få røde eller blålige udvidelser af kar på benene. De kan mindskes på 2 måder: Med laser eller mikro-sklerosering. De kan også med fordel kombineres for et bedre resultat.

Hvad er YAG laser?

Lasertypen til behandling af karudvidelser på ben kaldes en non-ablativ laser.

Det betyder, at huden ikke efterlades med sår.

Den bruges til effektiv at lukke tilførslen af blod i karudvidelsen, hvorved karret forvinder med det samme eller efter nogen tid.

Hvordan virker det?

Laserlyset optages i blodets farvestof, hæmoglobin, hvor lysets energi omsættes til varme. Det får blodet til at størkne, så karrerne lukker sig.

Hvornår indtræder effekten, og hvor længe holder den?

En enkelt behandling er oftest ikke nok. Op til 3 behandlinger kan være nødvendigt af det samme område.

Det kan også være, at en kombination med microsclerosering vil være optimalt til dig. Det kommer an på, hvordan karudvidelserne ser ud, og hvor store eller små de er.

Nogle kar vil forsvinde under behandlingen, mens andre forsvinder i ugerne efter.

Der kan også komme små blå mærker og mørke striber. De vil fortage sig over 2 - 4 måneder. Derfor er efterår og vinter oplagt lasersæson, så benene igen er fine til sommer.

Er du disponeret for at få karudvidelser på benene, vil der efter nogen tid komme nye. De kan også behandles.

Hvad kan behandles med laser?



      
  • Spider nævus
  • Hæmangiom
  • Røde eller blå udvidelser på ben
  • Tydelige kar - eksempelvis ved øjenomgivelser eller næsefløje

Vi tilbyder YAG - Laser behandlinger til lasersæson i efteråret 2021

Inden første behandling skal du til en konsultation/forundersøgelse. Her vil vi snakke om:

  • Dine ønsker og hvordan det bedst mulige resultat kan skabes
  • Vi vil informere dig om bivirkninger til behandlingen
  • Hvad du præcis kan forvente dig af behandlingen
  • Hvornår du vil få brug for næste behandling og pris

Kort sagt vil du blive klædt på til at træffe en beslutning, om hvorvidt det er noget for dig. Efter endt konsultation er der mulighed for at få behandling med LASER. Dog først tidligst 48 timer efter.

Du skal møde til behandling fri for make-up i det hudområde, der skal behandles.

Du kan med fordel tage et gram panodil en halv time før, som smertestillende.

Du bør IKKE solbade, tage solarium eller bruge selvbruner 1 måned inden behandlingen.

Der er ellers ikke noget du skal forberede inden behandlingen.

Der vil blive taget før-billeder af dig.

Du vil få renset/affedtet huden før behandling. Laseren vil blive ført omhyggeligt over de områder, du ønsker behandlet. Skuddene placeres med ca. 0,5 cm mellemrum.

Under behandlingen vil du føle en varme. Det prikker og stikker i huden og behandlingen kan være forbundet med let smerte.

Behandlingen tager alt fra et kvarter til en time, afhængig af hvor stort et område du ønsker behandlet.

Du kan ikke se resultatet af behandlingen med det samme. Først efter ca 4-8 uger vil du kunne måle effekten, af den behandling du fik.

Huden vil være rød og varm. Enkelte oplever også lidt hævelse.

Der er ikke behov for sygemelding - du kan sagtens gå tilbage på arbejde lige efter behandlingen.

Endvidere er det meget vigtigt, at du i minimum en måned efter, bruger en solcreme med mindst SPF 30. I forår/sommerperioden skal du bruge SPF 50.

Make-up må du gerne bruge med det samme.

Det anbefales at bruge kompressionsstrømper efter behandlingen.

Det kan hjælpe til et bedre resultat.

Strømperne skal bruges i 2-7 dage efter behandlingen, alt efter omfang.

Strømperne kan du købe gennem klinikken, hvis du vil.

Strømperne skal ikke benyttes, når du går i seng. Medbring strømperne ved alle behandlinger.

Du vil blive tilbudt en kontroltid efter ca. 2 måneder.

Der vil ved kontrollen blive taget efter-billeder af dig.

  • du har udbrud af herpes, sår eller eksem i områderne, du ønsker behandlet.
  • du er syg, har store bumser eller har visse tilfælde af hudsygdom.
  • du er gravid eller ammende
  • du har epilepsi
  • du tidligere har haft blodpropper i benene eller lungerne
  • du er i behandling med “blodfortyndende” medicin eller har koagulationsforstyrelser
  • du er blevet opereret for åreknuder de senseste måneder
  • du har kroniske sygdomme eller akut infektion med feber
  • du er gravid og ammende

Undgå at tage fiskeolie, Treo, Kodimagnyl og Ipren i mindst 14 dage før behandlingen, da det kan virke blodfortyndende.

Hvis du får blodfortyndende medicin frarådes behandlingen.

De fleste bivirkninger er som regel milde og forbigående, som rødme og hævelse. Det vil fortage sig i løbet af 2-4 dage.

Huden kan også føles lidt øm.

I meget sjældne tilfælde kan der i op til måneder ses små bitte overfladiske blærer, også kaldet ablationer, i huden.

Der kan også i meget sjældne tilfælde ske misfarvning/pigment svarende til laserskuddet, som vil forsvinde igen. Yderst sjældent kan der komme ar.

Ved tegn på komplikationer eller ved spørgsmål kontaktes sygeplejerske Nina Grefstad Olesen på tlf. 22450538

Lad os snakke om dine drømme
Book en konsultation